Hamrende ærgerligt

Peter Gade er den største stjerne i dansk badminton. Hans personlighed og hans resultater har gjort ham til en elsket sportsmand. Opbakningen var også stor, da han indtog Falconer. Folk klappede og heppede på deres helt. Og for første gang i turneringen havde han også brug for hjælpen.

Dicky Palyama fra Holland overraskede de fleste af tilskuerne plus pressen ved at tage første sæt. Det var i sikker stil, selvom danskeren på forhånd var udråbt til favorit. Det er svært at sige, hvad der ikke lykkedes for Gade, men det kørte i hvert fald ikke.

Mange spillere ville nok være sure og indbrændte, hvis de havde spillet som Peter Gade i første sæt. Forskellen mellem Peter Gade og mange andre spillere er bare, at han er oppe i gear, og starter fra nul igen i andet sæt. Med tålmodighed kan man vende en kamp, og når man har tilskuerne med sig, som han har, så har man stadig en chance. Han er en imponerende atlet. Ingen stress. Bare koldt vand i blodet.

Igen i tredje sæt er det lige, og tanken strejfer mig: ”Peter Gade må bare ikke ryge ud allerede i dag!”. Jeg har før set Peter været nede i sækken og tænkt det samme, som jeg gjorde på denne halvkolde decemberaften. Men når jeg har tænkt det, så har Peter altid vundet til sidst. Bare ikke i dag.

Dicky Palyama var fremme i skoene i dag, og det var ikke ufortjent, at han sendte den nidobbelte vinder ud af turneringen. Desværre.

Nu kan man bare håbe på, at Jan Ø. Jørgensen spiller i finalen.

Ciao

Rasmus Bech